Welcome to HandStep Sign in | Join | Help
DSB: Internet i togene inden nytår

Det var da også på tide!!!

Vi venter i spænding :)

Titusinder af sjællandske pendlere vil formentlig kunne arbejde på internettet fra deres plads i toget, allerede inden året er omme, skriver DAGBLADET Roskilde.

DSB har med succes gennemført de første forsøg med internet i togene, og går tingene efter planen vil der være inter-netadgang på strækningen mellem København og Korsør inden årsskiftet, oplyser DSBs salgsdirektør Bjørn Wahlsten til DAGBLADET.

Flere virksomheder tilkendegav forleden i avisen, at de måske vil overveje at lade rejsetid tælle som arbejdstid, hvis det bliver muligt at koble sig til internettet i togene. Et forslag der blev lanceret på en konference i Region Sjælland i sidste uge. Dog understregede virksomhederne, at det er afgørende for dem, at deres medarbejdere kan sidde og arbejde i fred og ro.

Det er Bjørn Wahlsten helt med på.

- Lige nu arbejder vi på at dele 1. klasse op, så der både er en stilleafdeling og en samtaleafdeling. Men det er muligt, at vi også skal udvide hvileafdelingen på standard, så der bliver bedre mulighed for at arbejde i ro, siger han.

DSBs store udfordring med at etablere internetadgang i togene består i at få signalet til bredbåndsforbindelsen til at skifte løbende fra mast til mast, når toget kører gennem landskabet med 180 kilometer i timen. Det arbejder man i øjeblikket på i samarbejde med TDC.Før løsningen er endelig på plads, skal der indbygges teknik i både skinner og tog, men Wahlsten regner ikke med, at det er et større problem, end at ordningen i løbet af 2008 kan udvides til hele strækningen mellem København og Århus og derefter også til Nordvestbanen mod Holbæk og Kalundborg og til strækningerne ned over det sydlige Sjælland.

DSB arbejder i øvrigt også på at sikre en bedre mobil-dækning i togene, således at passagererne også kan koble sig på internettet via deres mobiltelefon.

Kilde: Dagbladet Roskilde.

[PocketFreak.dk]
Posted: Tuesday, May 22, 2007 7:47 AM by PMoh
Filed under:

Comments

No Comments

Anonymous comments are disabled